Ulbjerg Valsen

Ulbjerg, Ulbjerg - Himmerlands smukkeste egn,
hvor vi også finder fortidens tegn.
Her i Ulbjerg vikinger bo´de engang,
de la´r os vide, at det er er på tide
at prise vor by med en sang.
Udsigt til fjorden - vi har her på jorden
den skønneste plet, hvor vi bor.


Klintetrolden er jo et kendt fænomen,
sagnet siger, at han kasted´ en sten,
helt i Alstrup ligger den mægtig og stor.
Helt uden lige er Klint, må vi sige,
når Kobjælder står der i flor.
Udsigt til fjorden - vi har her på jorden
den skønneste plet, hvor vi bor.


Ulbjerg Kirke finder vi her i vor by,
kirketårnet knejser stolt imod sky.
Kirkerummet lyser som sollysets skin,
fredfyldt derinde man roen kan finde
- en lise for sjæl og for sind.
Udsigt til fjorden - vi har her på jorden
den skønneste plet, hvor vi bor.


Bakkesøen er så idyllisk især,
når vi samles i Sct. Hans-bålets skær.
Møllebækken risler og klukker af fryd,
man bli´r andægtig, naturen er prægtig
med dufte og farver og lyd.
Udsigt til fjorden - vi har her på jorden
den skønneste plet, hvor vi bor.


Kringlefesten holder vi år efter år,
hvor vi mødes, alt mens snakken den går.
Kringlevrider kan være kvinde og mand,
og man må bære sin titel med ære
i spidsen for by og for land.
Udsigt til fjorden - vi har her på jorden
den skønneste plet, hvor vi bor.

Juni 2002

Melodi: Jens Trinderup Mikkelsen

Nodeopsætning: Benny Henriksen

Tekst: Lisbeth Aarup Nielsen

0
0
0
s2sdefault
Gå til toppen