Festlig dag i Ulbjerg med indvielse af padel bane og klubhus

Lørdag d. 2/10 afholdte Ulbjerg Idrætsforening indvielse for både den nye padel tennis bane samt det nye klubhus. Dagen startede kl. 10 med indvielsen af padel tennis banen. De mange fremmødte lokale blev budt velkommen af formand Jakob Frandsen, der herefter gav ordet videre til borgmester Ulrik Wilbek. Borgmesteren holdt en flot tale efterfulgt af den obligatoriske klipning af den røde snor ind til anlægget. Indvielsen fortsatte med kaffe, sodavand eller øl til de fremmødte, samt flere taler ved Michael Nøhr fra Venstre, Kurt Johansen fra Venstre og Peter Mandrup fra Viborg Idrætsråd. Filialdirektør Jan Sørensen fra Vestjysk Bank havde også et par ord på hjerte og overrakte en check fra Den Jyske Sparekasses Fond til padel banen.

Resten af dagen var der fri mulighed for at prøve banen, og finde ud af hvad Padel tennis er for en størrelse. Dette blev udnyttet gennem hele dagen og sidste kamp sluttede kl. 22. om aftenen.

Kl. 11.30 fortsatte programmet med åbent hus i klubhuset. Der var åbent i kantinen med drikkevarer og der var lagt pølser på grillen til de fremmødte. Tidligere formand for UIF Viggo Christensen holdt tale om forløbet fra ide til opbygning af klubhuset og derefter kunne dem, der ikke tidligere havde besigtiget klubhuset, få sig en tur i de nye lokaler. 

Her var bl.a. lavet en udstilling i omklædning 2 med skiltene fra spinnings-indsamlingen fra 2017 samt diverse gavekort fra fonde. Der blev tid til at kigge på collagerne i gangen, oprykningsbillederne i kantinen, samt de udstillede akvareller malet af den lokale kunstner Benny Henriksen af forskellige personer, som havde været særdeles aktive under klubhusbyggeriet. 
 
Efter et par kampe med de lokale seriehold og omkring 200 tilskuere sluttede dagen af med en fest om aftenen i klubhuset, hvor folk frit kunne tilmelde sig. UIF havde i dagens anledning besluttet at betale for maden til dem, der ville komme.

Inden spisningen kunne dem der havde lyst se en film om tilblivelsen af klubhuset. Billeder og video var lavet og optaget af Benny Henriksen og var en stor succes. Derefter blev maden serveret og baren var åben. Festen fortsatte til ud på de sene timer.

Alt i alt en succesfuld dag med omkring 200 besøgende udover lokalkampen, hvor alle interesserede kunne komme og se det flotte stadionområde, der udover nyt klubhus og padel tennis bane, også rummer en ny legeplads for de mindste, aktivitetsbakker for de lidt ældre børn og en multibane. Et område, der kan rumme fremtidens generationer i leg, aktivitet og sammenhold.

Billeder: Maria Johansen

Formand for Ulbjerg Idrætsforening, Jakob Frandsen

Formand for Ulbjerg Idrætsforening, Jakob Frandsen, introducerer Borgmester Ulrik Wilbek

Ulrik Wilbek

Ulrik Wilbek

Ulrik Wilbek

Ulrik Wilbek

Michael Nøhr, Venstre

Jan Sørensen, Vestjysk Bank

Jan Sørensen, Vestjysk Bank, og formand for UIF, Jakob Frandsen

Peter Mandrup, Viborg Idrætsråd

Peter Mandrup, Viborg Idrætsråd

Kurt Johansen, Venstre

Med collager og oprykningsbilleder som en væsentlig del af udsmykningen i klubhuset bringer man fortidens nostalgi med ind i fremtiden. Selvom byggeriet er flot og nyt, betyder det ikke at man har glemt hvad vi er kommet fra. Det har krævet mange frivillige kræfter at nå til dette flotte resultat – og det ønskede man at fremhæve.

Tidligere formand Viggo Christensen holder tale for de mange fremmødte

Tidligere formand Viggo Christensen holder tale for de mange fremmødte

Benny Henriksens akvareltegninger vakte stor begejstring fra de mange fremmødte

1
0
1
s2smodern
Gå til toppen