Alarmen gik for Midtjysk Brand og Redning onsdag aften ved 22-tiden, da forbipasserende på St. Torupvej så en brand på en skrænt, der var fyldt med store grene og rødder. Alarmberedskabet fik forholdsvis hurtigt styr på branden, men da branden hærgede et område på godt 200 kvadratmeter, endte brandfolkene med at være på stedet i godt to og en halv time, før de drog tilbage til stationen.
 

- Vi ville være helt sikre på, at vi havde fået helt styr på branden, inden vi tog hjemad igen. Derfor tog det lidt tid, før vi tog tilbage, sagde Anders Dahl Jensen, der var indsatsleder på branden.
Normalt bliver politiet tilkaldt i disse situationer, men onsdag aften var de ikke til stede. Det er normalt dem, som skal fastslå brandårsagen.
- Der var hverken fare for bygninger eller mennesker i situationen, så jeg tror de prioriterede anderledes, sagde indsatslederen.
Indsatslederen havde ikke noget bud på, hvordan branden var startet.
 
 
 
1
0
1
s2smodern
Gå til toppen