Som optakt til Viborg Snapsting holdes i forsommeren en række lokale arrangementer, hvor motion, samvær og fællesskab er i højsædet. Lokaldysten afvikles i samarbejde mellem lokale foreninger og Kultur & Udvikling
 
 
Beregning af resultat
Alle tilbagelagte km lægges sammen og sættes ift. indbyggertal. På den årlige evaluering sammen med de lokale samarbejdspartnere  fra deltagerbyerne besluttede vi fortsat at halvere antal cyklede kilometer i beregningen. Dette gør vi fordi at når du cykler, så bevæger du dig hurtigere, end når du går/løber. Der skal med andre ord ikke være en fordel i at cykle, frem for at gå/løbe. Ruterne har forskellig længde, så det tager ca. lige lang tid at gennemføre en runde uanset, hvilken disciplin/rute man vælger. På den måde, kan alle deltagere også forventes i mål omkring kl. 19.30, hvor løbet slutter og alle elastikker skal afleveres. Sidste runde skal påbegyndes senest kl. 19.15 fra start/mål-området.
 
Fakta om Lokaldysten
I foråret 2013 udviklede Kultur, Service & Events og foreninger i de to landsbyer Rødding og Ulbjerg et koncept for en lokal motionskonkurrence i forbindelse med Hærvejsløbet. Det blev en stor succes med deltagelse af halvdelen af borgerne i de to byer. I 2014 og 2015 blev konkurrencen igen afviklet, begge gange med deltagelse af 8 byer. I 2016 og 2017 har hhv. 12 og 11 byer deltaget. Hele 15 byer deltog i 2018. Deltagerbyerne fremhæver som et positivt element, at alle borgere, uanset alder og fysisk niveau, kan deltage i konkurrencen og det sociale fællesskab.
Hver deltager samler km ved at bevæge sig flest mulige omgange på ruterne i de 2 timer arrangementet varer. Derfor handler arrangementet om at få flest mulige borgere til at deltage, så der samlet kan tilbagelægges de længste distancer på ruterne. Byernes samlede antal tilbagelagte kilometer sættes i forhold til antal indbyggere i byen. Antal cyklede kilometer halveres i optællingen for at undgå, at der kan være en fordel i at cykle.
Alle borgere kan deltage uanset alder og fysisk niveau. Alle landsbyer med over 200 indbyggere og under 3000 indbyggere kan deltage i konkurrencen.
1
0
1
s2smodern
Gå til toppen