Der var målrettet fart over feltet da børnehavebørn og 0.  klasse alle indfandt sig på Ulbjerg stadion til opstart på bold og leg. Det flotte nye klubhus og multibanen lagde rammer til begivenheden.
Det var anrettet frugtbord og saftevand da de alle ankom kl 14. Solen strålede og det samme gjorde børnene da de i en stor rundkreds skulle både lytte, være helt stille og et par enkelte fik lov at prøve kræfter med en dommerfløjte.

28 forventningsfulde børn kunne næsten ikke sidde stille da de blev præsenteret for en spændende bane og masser af fodbolde. Da de endelig blev sluppet løs boltrede de sig rundt omkring ved de forskellige stationer og enkelte af de lidt større børn fik lov at være på kampbanen og lave afleveringer og straffespark med de store hjælpere.
6 unge hjælpere og 2 voksne frivillige tog imod børnene sammen med de to pædagoger som var med fra børnehaven.

Man kan roligt sige at hver en krog både inde og ude blev afsøgt denne dag af glade og nysgerrige børn.
Til sidst var der kage til børnene og kaffe på kanden til forældrene.
 
1
0
1
s2smodern
Gå til toppen