Det var Viggo Christensen, som i weekenden blev kåret til ny kringlevrider i Ulbjerg. Kåringen skete som sædvanlig til byfesten, som denne gang havde nærmest perfekt vejr til festlighederne. Viggo Christensen har i flere år været formand for Ulbjerg Idrætsforening, og det er gennem den indsats, at han har gjort sig fortjent til titlen som kringlevrider.

Active Image
»Viggo har gjort et kæmpe stykke arbejde for byen i mange år. Han er god til at samle folk, som kan yde en holdindsats i idrætsforeningen,« siger den tidligere kringlevrider Erik Jensen.
I en tid, hvor det kan være svært at få fat i frivillige idrætsledere, har Viggo Christensen formået at få tingene til at hænge sammen i Ulbjerg Idrætsforening. Til stor glæde for alle i den fodboldinteresserede by,« fortæller Erik Jensen.

Kilde: Ugeavisen Skals

1
0
1
s2smodern
Gå til toppen