Alle omkring holdet var enige, nu skulle det være. En hjemmesejr trængte vi til, og det skulle gå ud over BT, som vi bestemt også havde revanche tilgode imod. Men uafgjort  3-3 måtte vi nøjes med efter en grotesk afslutning på kampen.


1. halvleg var domineret af hjemmeholdet, som havde en kraftig vind i ryggen. Midt i halvlegen gav overtaget også bonus, da Kim W fik skovlet bolden i kassen efter et hjørne. Kort før pausen bragte UIF sig yderligere foran med god hjælp fra BT, som med et selvmål, hårdt presset af bette Ræv, lagde yderligere pres på sig selv.
Fra 2. halvlegs start satte gæsterne sig på kampen. UIF var meget passive og bakkede alt for langt tilbage på banen. Det virkede som om at man stadig befandt sig i omklædningsrummet og nød pause teen. Efter 10 min kom reduceringen, da opdækningen totalt svigtede i forsvaret. Efterfølgende kom UIF lidt bedre med, og flere gode muligheder til Claus Bis blev ikke udnyttet. En sikker hjemmesejr var på vej, da kampen gik fuldstændig amok. BT fik udlignet med et minut igen, da det var vores tur til at lave selvmål. Kommunikationen svigtede mellem Kim W og Morten, hvilket resulterede i, at Kim headede bolden i et tomt mål. UIF satte et sidste pres ind, og det gav pote, da UIF blev tilkendt et lidt måske tvivlsomt straffespark, som Allan C sikkert udnyttede. BT fik 2 mand smidt ud med gult, men fik allligevel i de døende sekunder udlignet igen, da UIF forsvaret var for længe om at cleare en løs bold. To point blev smidt på gulvet, og der var meget stille i omkl rummet efterfølgende. Niels Klausen blev fortjent kåret til man of match.


Men vi skal og kommer op på hesten igen, for allerede på lørdag venter endnu en svær opgave, når vi gæster Løvel Stadion og møder TVS. En sejr og vi så godt som næsten har en ny billet til serie 2 igen.

 

1
0
1
s2smodern
Gå til toppen