Tre landsbyer i kommunen får støtte til projekter der skal gøre dem til »fremtidens landsby«

 

Tre landsbyprojekter i Viborg Kommune har fået millionstøtte. Den økonomiske håndsrækning går til landsbyernes bud på »fremtidens landsby.«

Det drejer sig blandt andet om et projekt med etablering af en række sammenhængende aktivitetsfaciliteter i Ulbjerg, Sundstrup og Nr. Rind.

Der skal etableres en multi-bane, faciliteter til rygsæk-turister, kanosejlads på fjorden, en aktivitetsbane og en motocross-bane.

I Klejtrup er der givet støtte til aktiviteter der skal tiltrække og fastholde familier med børn. Det drejer sig om landsbyfornyelse, nye stier, Klejtrup Søbad, Formidlingscenter Klejtrup Volde og Købmandsgårdens landsbyhus.

I Hvam står den på grøn udvikling. Her skal en gammel købmandsbutik rives ned, og der skal etableres en grøn byplads med udstyr. Desuden skal det grønne forsamlingshus have faciliteter til forskellige friluftsaktiviteter og der skal anlægges en stiforbindelse mellem Hvam og Gl. Hvam.

En del af støtten kommer fra Region Midtjylland, og Kommunen og LAG-Viborg skal bidrage med mindst samme beløb som regionen til hvert enkelt projekt.

Projektet i Ulbjerg, Sundstrup og Nr. Rind har et budget på 2,7 millioner, i Klejtrup er det 2,6 millioner og i Hvam drejer det sig om 1,1 million.

Samlet er støtten på 34,4 millioner kroner i hele regionen.

 

Kilde: Viborg Stifts Folkeblad

1
0
1
s2smodern
Gå til toppen