SUB damerne mødte i weekenden Sydhimmerland og det blev en kæmpe sejr. Oplægget til kampen lød på at få en simpel 2 m aflevering til at ramme medspillere, vise spilleglæde og gejst. Damerne spillede simpelthen noget af det bedste spil længe.

Bombardementet mod Sydhimmerlands mål startede allerede efter 2 min og så kørte det ellers bare derud af med rigtig mange flotte gennemspillede mål, solo løb og en vilje til bare at blive ved selv om man var foran 13-0 ved pausen.

Efter pausen formåede damerne at holde fokus på kampen og blive ved med at gøre de nemme ting og løbe for hinanden. Alle spillede godt men dagens spiller blev helt klart Sanne Pedersen der scorede 9 af de 23 mål SUB fik. Sanne lagde desuden op til mange andre mål ved gang på gang at sætte sin mand af og spille bolden videre.

Active Image

Sanne Pedersen 9, Mette Holst 6, Ina Sand 3, Helene Thorsager og Ena Jørgensen 2 mål.

1
0
1
s2smodern
Gå til toppen