Hvorfor skal vi spare på skoleområdet igen, når vi skal investere i fremtidens unge.
Er det et spørgsmål om, at man ikke vil investere det, der skal til, for at vores børn kan få den bedst mulige start i skolen – og slet ikke hvis de bor i landområderne.
Det faldende elevtal i hele Viborg Kommune skal blive 9 skoledistrikter i stedet for de 25, man har haft, hvorved man samtidig nedlægger 54 klasser - fortrinsvis i yderområderne.
Jeg ser for mig, at den enkelte elev bliver tabt i klasser med 28 elever. Læreren kan ikke nå rundt til alle. Skal der ikke være plads og kapacitet til både den stille og den udfarende elev? De har brug for støtte og tages der ikke hånd om dette i starten af skolegangen, ses manglen senere, i form af massive udfordringer som voksen, og det spares der slet ikke noget ved.
Klasserne på de små skoler i landområderne kan tildeles flere elever, i stedet for at lukke skolen, kan man f.eks tilføre landsbyskolen klasser fra skoler med mange klasser af samme årgang.
Lukning af skolen i landområderne kræver en enorm transporttid for hver elev, men hvorfor skal det være eleven fra landet, der skal bruge sin fritid i en bus?
”Der er en halv dagsrejse fra Viborg til Ulbjerg” (Citat: Søren Jordhøj Aakjær)Spares der overhovedet noget, når udgifterne er betalt til at transportere vores børn rundt i kommunen? Er skolen på landet dobbelt så dyr, på langt sigt.
Af Connie Rennemo, tidligere elev, Ulbjerg Skole