Tirsdag aften blev holdt stiftende generalforsamling for Ulbjerg Friskole og for Støtteforeningen for Ulbjerg Friskole og Ulbjerg Børnehus.
Omkring 70 Ulbjerg-borgere var mødt frem og var med til at godkende vedtægterne for den nye friskole og til at vælge skolens første bestyrelse.
I oktober begyndte indskrivningen til det kommende skoleår og 30 elever fordelt fra 0. til 9 klassetrin er nu indskrevet.
Ulbjerg Friskole håber at der er et sted mellem 50 og 60 elever klar til skolestarten næste år.
Følgende er valgt til bestyrelsen for Ulbjerg Friskole:
Max Sørensen, Nathalie Kjærsgård, Søren Larsen, Lotte Pødenphandt Mortensen, Jacob Plougmand Kynde, Casper Lyngesen Mogensen og Anne Norup Justesen.
Følgende er valgt i bestyrelsen for Støtteforeningen for Ulbjerg Friskole og Ulbjerg Børnehus:
Anne Norup Justesen, Jacob Plougmand Kynde, Per Horn og Søren Nørris Jensen.
Bestyrelserne har endnu ikke konstitueret sig.
www.ulbjergfriskole.dk