Sæsonstart på Ulbjerg Traktormuseum d. 18. maj

Lørdag d. 18. maj 2024 kl. 10 – 16 starter sæsonen igen på Ulbjerg Traktormuseum.

Årets tema er John Deere og Lanz - 2 mærker blev til 1

Det forventes, at der kommer nogen udefra og deltager, og der vil være præsentation af tematraktorerne med deres historie.

Der vil være kædekassekørsel, klodsløft/flytning og bakning med 4-hjulet vogn. Dagen afsluttes med traktorringridning som der efterhånden er tradition for.

På museet er der flyttet lidt rundt på tingene, for at forny udstillingen. Nogle nye ting er også kommet til.

Oplysninger og tilmelding af materiel til Benny Sloth 21778411 (aften)
eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Se også www.ulbjergtraktormuseum.dk, hvor der også er sæsonens åbningstider m.m.

Museet rummer desuden en samling på ca. 65 traktorer fra 1939, og for nogle år siden hævede vi den øvre aldersgrænse til 1970.

Bestyrelsen håber på mange gæster på åbningsdagen, hvor der vil være mulighed for at købe forfriskninger, kaffe m.m. 

Lanz 2416

Lanz 2416 Bulldog, en af de sidste traktormodeller fra fabrikken i Mannheim inden John Deere købte den i 1956 for at styrke markedet i Europa. Lanz Bulldog udviklet fra 1921, alle med 1 cylinder 2-takt motor i forskellig størrelse, først med glødehoved, dernæst som halvdiesel og endelig fulddiesel, hvor de sidste fik John Deere farver og påført begge navne. En udvikling skulle dog til omkring 1960 med flere cylindre i motorerne.

John Deere 60

John Deere 60 fra 1950erne, denne har ikke kørt i Danmark, da den var ny, da dollarkursen var høj, det førte til en fabrik i Europa. John Deere har seriefremstillet egne konstruerede traktorer fra 1923, næsten 40 år frem med teorien om motoren skulle være 2-cylindret. Der er sket stor udvikling siden, men farverne er uændrede grøn og gul.

Kædekassetræk

En af aktiviteterne på dagen er kædekassetræk, hvor det gælder om at lægge kæden i kassen ved frem- og tilbagekørsel på korteste tid.