Pløje-og aktivitetsdag på Ulbjerg Traktormuseum

Ulbjerg Traktormuseum afholder pløje-og aktivitetsdag.

Søndag den 17. september afholder Ulbjerg Traktormuseum pløje-og hyggedag med pløjekonkurrence for veterantraktorer, ved museet Løgstørvej 66, Nr. Rind, 8832 Skals. I år vil der også være hyggepløjning, hvor flere pløjere kører på samme ager med max. 3 furede plove og helt udenfor konkurrence. Himmerlands køre – og rideforening forventes at vise pløjning med specielle hesteplove. Der kan evt. oprettes instruktion til nye pløjere for senere at deltage i konkurrence.

Deltagelse med traktor og plov fra 1970 eller før i konkurrence i følgende klasser:
Enfurede liftplove - Flerfurede liftplove - Bugserede plove

Der kan oprettes en vendeplovklasse, hvis mindst 2 melder sig. Den enkelte deltagers pløjning vil blive bedømt og karaktergivet af pløjedommere. De 2 bedste i hver klasse vil modtage en pokal eller præmie, som forventes uddelt omkring kl. 15.00.

Pløjere med heste og hyggepløjere starter kl. 10. 
Veteranpløjernes konkurrence starter med flækning kl. 11, og fortsætter om eftermiddagen kl. 12.30 til 14.15. 
Hyggepløjere kører også i middagspausen, så tilskuere kan se pløjning hele dagen. Der vil blive udleveret vejledning til deltagerne, samt givet instruktion.

Det forventes, at der vil deltage mange pløjere med traktor i konkurrence, mange udenfor konkurrence og der kommer heste og viser specielle hesteplove. En del af traktorerne der deltager kommer fra Ulbjerg Traktormuseum. Entreen vil være 50 kr., der også giver adgang til museet. Børn under 12 år, medlemmer samt deltagere kommer gratis ind.
Denne gang vil der være lidt for damerne også, bl.a. glasgravering, smagsevent, smykker og hjemmelavet marmelade m.m.


Tilmelding til konkurrence/ hygge pløjning på tlf. 21778411 Benny Sloth
Bestyrelsen håber, at mange gæster vil besøge Ulbjerg Traktormuseums pløjedag. I køkkenet kan der købes pølser, kage, is og div. drikkevarer.

Se også Facebook og www.ulbjergtraktormuseum.dk