Fjordklyngen indbyder alle til at prøve en metaldetektor i den kommende week-end!
Fjordklyngen sætter igen fokus på vores allesammens fælles kulturarv med et arrangement på Kulturcenter Værestedet i Låstrup.
Vi har har igen inviteret Midtjysk Detektorforening til forlænget weekenden den 5. - 7. oktober 2018.Detektorforeningen forventer, at op mod 100 af deres medlemmer kommer og deltager i arrangementet. Med metaldetektorer afdækker de, hvad der er efterladt i jorden fra tidligere tider.
Alle har mulighed for selv at prøve: Søndag d. 7. oktober kl. 13-15 med udgangspunkt fra Kulturcenter Værestedet i Låstrup er der mulighed for selv at prøve en metaldetektor. Detektorforeningens medlemmer vil give professionel vejledning og metaldetektoren stilles gratis til rådighed.
Hvem ved, om eventuelle spor efter vores forfædre i form af mønter, smykker, brugsgenstande, værktøj eller blot gamle søm og knapper dukker frem af jorden. Detektorforeningens medlemmer beretter, at det under alle omstændigheder er spændende at gå med detektoren og lytte sig frem til metaller efterladt i jorden.
Der er ligeledes mulighed for at se, hvad de professionelle har fundet under deres søgning på marker rundt omkring i Fjordklyngens område.
Drikkevarer, kaffe og kage kan købes på Kulturcenter Værestedet