Kringlefesten 2020 aflyst

Så kom tiden desværre også for os, og vi må desværre meddele, at årets kringlefest 2020 bliver aflyst grundet COVID-19. Vi har på lige fod med andre afholdt skype-møde for at fortsætte vores planlægning, men kan nu se efter statsministerens pressemøde, at vi ikke skal fortsætte. Vi vælger at se positivt på det, og bruger alt hvad vi havde planlagt til i år til næste års byfest istedet. Vi er selvfølgelig ærgelige over at aflyse, men det er blot sådan situationen er i dagens Danmark.
For at vi ikke helt springer byfest over i år, vil vi forhåbentlig afholde en festaften i efteråret engang, i byfestens tegn. Her vil underholdningen som vi oprindeligt havde planlagt til fredag aften blive vist. Der skal nemlig afholdes Stormester i Ulbjerg.
Vi håber på jeres forståelse, og glæder os til at afholde fest og byfest for jer, når den tid kommer.
Med venlig hilsen
Kringlekomitéen