Lynderupgaard ligger ved Hjarbæk fjord og er en smuk herregård opført i o. 1550 af lensmanden Kristoffer Rosenkrants.
Det er den ældste herregårdsbygning af bindingsværk, der er bevaret her i landet. Gården ligger omgivet af en voldgrav og viser med sit fremspringende stokværk og sit fine tømmerværk, hvordan en adelsmand boede i det 16. århundrede.
Lynderupgaard ejes i dag af Kirsten og Ove Glerup, de overtog gården i 1996 og har siden restaureret gården for mere end 15 mio.
Kirsten og Ove Glerup blev i 2000 tildelt det fornemme "Europa Nostra-diplom" for den omfattende restaurering.