Aars Boligforening ønsker at opføre lejeboliger i den nordlige del af Viborg Kommune og har udvist interesse for de ledige byggegrunde på Bakken 18-26, med henblik på at bygge rækkehuse til udlejning.
Ulbjerg Lokalråd er i den forbindelse blevet opfordret til at afholde informationsmøde om processen og inviterer derfor alle interesserede til en orientering onsdag den 15. januar kl. 19.00 i Grøndalscentret.
Det skal understreges, at Ulbjerg Lokalråd ikke har noget med projektet at gøre og vi blot kan formidle de tilgængelige informationer.
Alle er velkomne!
Med venlig hilsen
Ulbjerg Lokalråd